“Jernpotte” er en serie der har været længe undervejs, alt for længe... 1. del udkom på Bogfabrikken i 1996, 2. del udkom i 2000 og 3. del er endnu ikke udkommet... Det er irriterende og beklageligt, men der er håb forude.
Både “Jernpotte” 1. og 2. del blev støttet af de daværende støtteordninger under Kulturministeriet, Seriefonden og Litteraturrådet. Uden støtte havde det næppe været muligt at få serien ud i farver.
Jens Peder Agger, manden bag Bogfabrikken, reagerede hurtigt da han så "Jernpotte", det samme gjorde han iøvrigt også med “Ulvevinter”. Hurtige reaktioner hører på ingen måde til normen inden for forlagsverdenen. Set ud fra kunstnerens synsvinkel, er det utroligt stimulerende og bekræftigende, så tak for det.